16 dage tilbage

Tiden går klokken slår... om 16 dage er jeg i hans omfavn. Jeg er begyndt at stresse mega meget, at det ikke er til at holde ud. Jeg kan slet ikke koncentrer mig andet end den dag vi skal ses. Forleden sagde han til mig, at vi bare lever i en drøm, og når jeg vågner op, vil jeg være i hans arme, nøgen, høre ham sige "jeg elsker dig". Jeg vil nu heller sige, at jeg lever i et mareridt, i forhold til det han tilbyder mig. Jeg er begyndt at være spændt på, om det bliver lige så godt, som han har lovet mig. Om vi kan få lige så gode samtaler. Han er begyndt at være meget stille, at det gør ondt. Så har jeg fået smag af min egen medicin, for jeg plejer at holde min mund for at få en fyr til at snakke. Jeg er ændret, siden jeg mødte Nikki... Jeg har ikke længere lysten til at give tilbage, eller gå rundt og være sur på ham... Jeg har kun lyst til at få det bedste ud af vores forhold.